“Stick-slip” fænomenet , dækker over den spontane rykvise bevægelse, der kan forekomme, når to objekter glider over hinanden.
Stick-slip er forårsaget ved, at overfladerne skiftevis klæber til hinanden og glider over hinanden, med en tilsvarende ændring i styrken af friktion. Typisk er den statiske friktionskoefficient (igangsætningskraft) mellem to overflader større end den kinetiske friktionskoefficient (i gang-holdelseskraft). Hvis en påført kraft er tilstrækkelig stor til at overvinde den statiske friktion, kan en reduktion af den kinetiske friktion forårsage en pludselig stigning i hastigheden af bevægelsen.
V er et drivsystem, R er elasticiteten i systemet, og M er belastningen, der ligger på gulvet og bliver skubbet horisontalt. Når drivsystemet er startet, er fjederen R belastet og dens trykkraft mod last M stiger, indtil den statiske friktionskoefficient mellem belastning M og gulvet ikke er i stand til at holde belastningen længere. Belastningen starter glidende og friktionskoefficienten falder fra sin statiske værdi til den dynamiske værdi. På dette tidspunkt kan fjederen give mere magt og accelererer M. Under M´s bevægelse, reduceres fjederens kraft, indtil den er utilstrækkelig til at overvinde den dynamiske friktion. Fra dette punkt, decelererer M til stop. Drivsystemet fortsætter dog, og fjederen er belastet igen osv.
Eksempler på stick-slip:
1) Mislyden fra hydrauliske cylindre, honing maskiner osv. Kan eventuelt minimeres ved tilsætning af særlige stilsætninger.
2) Drejebænke, mølle centre og andre maskiner, hvor emner glider på en glideføring.
3) Lyden, fra buede instrumenter, støjen fra bilens bremser og dæk, og støjen fra et stoppende tog.
4) Lyden ved at gnide en våd finger langs kanten af et krystal vinglas.
5) Græshoppen producerer lyd ved hjælp af stick-slip.
6) Knirkende lyd af kridt på en tavle.